Jeg tilbragte det meste af sidste uge i Finland – og sikke en tur. Jeg ankom til Helsinki mandag aften, og allerede fra første dag stod den på både spændende møder og gode samtaler med kunder og kollegaer.
Formålet med turen var primært at tale på AI & Business Strategy-konferencen onsdag den 8. oktober, hvor jeg holdt oplægget “AI-driven companies of the future”. Her delte jeg mine tanker om, hvordan virksomheder bliver påvirket af AI, hvordan man bevæger sig fra at have enkelte AI-features til at have AI som en integreret del af kernen, og hvordan vi i twoday selv har taget de første skridt på den rejse – med både erfaringer og læringer undervejs.
Ud over konferencen havde jeg en række møder sammen med mine dygtige finske kollegaer. Vi talte med nogle af de største virksomheder i Finland, og et tema gik igen: Hvordan påvirker AI deres forretning, og hvordan kan de skabe reel værdi ud af det? Det er tydeligt, at interessen og ambitionsniveauet er højt – og samtalerne bekræftede, hvor vigtig en rolle AI allerede spiller i nordiske virksomheder.
Og så skal man jo heller ikke undervurdere de gode aftener i godt selskab. Finland leverede både fantastisk mad, ægte saunakultur og torsdagsdrinks – jeg kan godt lide den måde, de laver forretning på 🤩 🍸
Jeg ser frem til at følge op med flere af virksomhederne i den kommende tid – og forhåbentlig snart komme tilbage til Finland. Næste gang vil jeg gerne nå at se lidt mere af landet (og måske en sauna eller to).
// thomas
