$title =

Tech Evangelist hos twoday

;

$content = [

Jeg er stolt og glad for at kunne dele, at jeg fra den 1. december 2024 starter i en ny spændende rolle som Tech Evangelist hos twoday.

I min nye rolle bliver jeg en del af forretningsenheden “twoday Software Engineering Commercial”, hvor jeg får mulighed for at arbejde strategisk og innovativt med danske kunder og organisationer i den private sektor, og hvor forståelse for og anvendelse af ny teknologi bliver et af mine primære arbejdsområder.

Samtidig får jeg mulighed for at styrke forbindelsen mellem det danske tech-community og twoday, og derigennem skabe endnu mere værdi for både kunder og kollegaer i et af Nordens førende IT-konsulenthuse.

Som prikken over i’et starter jeg på kontoret i de fantastiske rammer på Orientkaj i Nordhavn – et moderne kontormiljø i et charmerende pakhus fyldt med historie.

Stor tak til VENZO og alle mine skønne kollegaer der. De sidste år har været fyldt med spændende projekter, udfordringer og ikke mindst gode relationer, som jeg vil tage med mig videre.

Jeg glæder mig enormt meget til at tage hul på næste kapitel og ser frem til at gøre en forskel sammen med mit nye team hos twoday!

];

$date =

;

$category =

;

$author =

;

$previous =

;